Spring navigationen over

Nyheder

11. september 2024

Filadelfias forskere i Rom til kongres

Forskere og fagfolk deltog i den 15. internationale ILAE kongres

Forskere og fagfolk til epilepsikongres i Rom, 2024

ILAE holdt for 15. gang kongres om epilepsi med deltagelse fra hele verden. Denne gang foregik det i Rom, Italien fra den 7. til den 11. september. 

Filadelfias italienske professor Guido Rubboli var ikke alene oplægsholder, men også ansvarlig på flere af dagene. Der var over 3000 tilmeldte og flere end 400 oplægsholdere. 

Se programmet her

1000 posters blev præsenteret hen over de fem dage. Filadelfias forsker Sopia Gverdtsiteli vandt prisen for den bedste poster. Den har titlen: “Neonatal DEE with Movement Disorders and Arthrogryposis – Novel Common Phenotype Across Sodium Channelopathies”.

Stort tillykke. 

Filadelfia_Nyheder_Sopio_Gvertsiteli_posteriRom_2024
Forsker Sopia Gverdtsiteli vandt prisen for bedste poster.

Afdeling for Epilepsigenetik og Personlig Medicin, Filadelfia var rigt præsenteret med 11 deltagere. Professor Rikke Steensbjerre Møller står i spidsen for afdelingen og er en vigtig del af det verdensomspændende netværk angående epilepsi og genetik.

Filadelfia_Nyheder_RikkeSteensbjerreMoeller_Rom_september2024
Professor Rikke Steensbjerre Møller sammen med professor Angel Aledo-Serrano fra Madrid, Spanien.

Filadelfias professor Sándor Beniczky holdt oplæg om AI og EEG i klinikken. Han stod også for prisoverrækkelsen af ‘Epileptic Disorders prize 2024 til professor Elissa Yozawitz, leder af  Neonatal Neurology ved Children’s Hospital at Montefiore Einstein i New York, USA.

Filadelfia_Nyheder_professor_SándorBeniczkyiRom_2024
Professor Sándor Beniczky står her sammen med Elissa G. Yozawitz.