Spring navigationen over

STU

Vejen til et meningsfuldt liv

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, STU er en tre-årig uddannelse til unge mellem 16-25 år med særlige behov. Vi har bodel fra august 2024.

STU

Et trygt miljø

Vi skaber vejen videre til et liv med mening og livskvalitet.

STU betyder Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. STU er til dig mellem 16-25 år med epilepsi, hjerneskade, autisme, ADHD eller andre neurologiske udfordringer. Unge som ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. Vi hjælper dig til at blive klar til fremtiden med job eller andre aktiviteter.

Vi har mange års erfaring med unge med særlige behov. Filadelfias specialskole får mange unge videre i livet, og det er den erfaring, vi bruger på STU.

Vores skoleår er i udgangspunkt på 840 timer, og vi tilrettelægger det med en kombination af skolefag, praktiske fag på Filadelfias 10 værksteder og praktik hos virksomheder.

De unge er i centrum i vores lille og alsidige miljø. Vi har mange års erfaring med unge med særlige behov fra Filadelfias specialskole. Det er den erfaring, vi bruger på STU, hvor vi finder frem til faglige, sociale og personlige kompetencer – og støtter dig i at udvikle dem.

Godkendt

Socialtilsyn Øst har godkendt Filadelfia Ungetilbud Sjælland.

Fil
Filnavn
Sprog
pdf
Tilsynsrapport og godkendelse af Filadelfia Ungetilbud Sjælland
Filadelfia_STU_Tilsynsrapport_godkendelse_2024.pdf

STU

Vi har ro og plads til fordybelse

Vi skaber tid til fordybelse og kvalitetstid i praktiktiden sammen med dygtige lærere og pædagoger. Det er lærerigt, spændende og sjovt at have praktiske fag. Her er en kort beskrivelse af praktikpladserne – du kan også komme i praktik på virksomheder.

Cykelværksted

På cykelværkstedet laver vi de mest almindelig cykelreparationer for både interne
afdelinger på Filadelfia og kunder fra lokalområdet. Arbejdet omfatter al
vedligeholdelse på en cykel.

Vi arbejder ud fra en positiv fejlkultur. Vi tilpasser vores læring til den enkelte og udarbejder værktøjer, så de fleste opgaver kan mestres.

Som elev på værkstedet vil du være en del af vores serviceteam
og vil komme til at håndtere reparation, service og kontakt til kunder.

Det kreative Værksted

Det kreative værksted kan tilbyde dig at mestre et håndværk inden for
brugskunst.

Vi laver produkter som tasker, poser, spande, tørklæder, huer, fade og
figurer. Vi producerer i både glas og gummi. Vi hækler, syer og maler. Vi prismærker de færdige produkter prismærkes og får dem solgt i kiosken.

Foto af to piger, som er på specialskolen Børneskolen, Filadelfias legeplads
Alle legeredskaber på legepladsen er designet til børn og unge med epilepsi.

Køkken og Kantine

Køkkenet er et af vores STU-værksteder, hvor du kan dygtiggøre dig i at lave mad og planlægge en daglig husholdning med økonomi, indkøb m.m. Du vil i køkkenet og kantinen blive undervist efter de forudsætninger, som du har – så niveauet passer til dig. 
Opgaverne i køkkenet:

  • Klargøing af morgenmad til møder
  • Klargøring af grøntsager
  • Produktion af smørrebrød
  • Produktion af burgerboller
  • Opvask
  • Rengøring.

Opgaverne i kantinen

  • Opfyldning af køleskabe med drikkevarer til salg
  • Rengøring
  • Betjening af kunder ved kassen
  • Uddeling af varm mad til kunder. Opsætning af frokostbuffet
  • Opfyldning af
  • Sætte mad op i montre til salg.

Monteringsværksted

På Monteringsværkstedet arbejder vi for eksterne kunder. Vores største samarbejdspartner er et firma, som
laver ventiler til airconditionanlæg til hele verden.

Som elev på Monteringsværkstedet vil du være en del af vores produktion. Du
får kendskab til specialværktøj, montering og til kvalitetssikring. Du får også mulighed for at komme med ud til kunden og levere de færdige produkter på virksomheden, så du får et større indblik i den samlede produktion.

Patienthotel og mødeservice

Som elev hos os skal du give en god service over for Filadelfias patienter og
kunder ved mødeaktivitet, værelsesudlejning og patienthotellet. På hotellet lærer du at klargøre værelser, mens du ved mødeservice dækker op til møder i forskellige afdelinger.

Teknisk Afdeling

Som elev vil du løser opgaver inden for pleje af grønne områder. Du indgår i et team med tre erfarne medarbejdere. I samarbejde med dem vil du komme til at
klippe hæk, slå græs, sortere affald og vedligeholde stier og veje på området. 
Opgaverne kan være:

  • Reparation af flisebelægninger
  • Renholdelse af belægninger for blade og grene
  • Pleje af grønne områder
  • Plantning af træer og buske
  • Beskæring af træer og buske
  • Græsslåning
  • Kontrol og eftersyn af legeplads
  • Rensning af tagrender, nedløb og brønde.

Træværksted

På Træværkstedet arbejder vi med værktøjskendskab, håndtering af håndværktøj og maskiner samt kendskab til forskellige træsorter og anvendelsen heraf. Der er mulighed for kreativ udfoldelse samt mere strukturerede opgaver. Tingene bliver solgt i Værkstedsbutikken.

Udehold og gartnerværksted

Udeholdet og gartnerværkstedets arbejde foregår i vores urtehave, drivhus og de grønne arealer på Filadelfia – fra frø eller stikling til stor plante eller grøntsager.

Vi arbejder også med brænde, vedligehold af bygninger og vask af biler. Som elev på Udeholdet arbejder du sammen med medarbejdere i beskyttet beskæftigelse.

Vaskeriet og centraldepot

I vaskeriet er to medarbejdere
beskæftiget. Her sorterer og mærker vi tøjet. Vi samarbejder med alle de andre afdelinger på Filadelfia – også og med chaufførerne, der afleverer og henter. Vores Centraldepot fungerer som lager, hvor vi sorterer og udleverer varer til afdelinger på Filadelfia.

Værkstedsbutik & hospitalskiosk

Drømmer du om at stå i butik, så kan du prøve det af som elev i værkstedsbutikken og kiosken. Her skal du selvfølgelig sælge vores varer til kunderne og betjene dem godt. Det kræver koncentration, overblik og tålmodighed.

Praktiske fag på værksteder

Se den fulde beskrivelse af de praktiske fag, som er på et af vores 10 praktiksteder. Du kan også komme i praktik i lokalområdet.

Fil
Sprog
pdf
Cykelværkstedet
pdf
Det kreative Værksted
pdf
Køkken og kantine
pdf
Monteringsværksted
pdf
Patienthotel og mødeservice
pdf
Teknisk Afdeling
pdf
Træværksted
pdf
Udehold og gartnerværksted
pdf
Vaskeriet og Centraldepotet
pdf
Værkstedsbutik og hospitalskiosk

STU

Eksterne praktik forløb

Vi gode erfaringer og et godt samarbejde med

  • Super Brugsen: Eleverne har mulighed for at prøve kræfter af som servicemedarbejder. Her kan arbejdsopgaverne bestå af: Opfyldning af varer, have kundekontakt, trimme butikken m.m.
  • Højvang (jordbundslaboratorie): Eleverne har mulighed for at prøve kræfter af som medhjælper. Her kan arbejdsopgaverne bestå af: Rengøring af div. materialer, opfyldning af glas og andre materialer, samt samle prøver, så de er klar til udlevering.
  • Orebo Savværk og Møbelsnedkeri: Eleverne har mulighed for at prøve kræfter af som snedkerlærling. Her kan arbejdsopgaverne bestå af at finpudse af materialer og forarbejdningsopgaver, læring og betjening af de maskiner og værktøjer som anvendes og kendskab til træsorter m.m.
  • Mælkebøtten Mørkøv (vuggestue/børnehave): Elever har eleverne mulighed for at prøve kræfter af som pædagogmedhjælper i vuggestue eller børnehave. Her kan arbejdsopgaverne bestå af læring og leg, kreative ideer, omsorg og trøst og hygiejneopgaver.

STU

Forberedt på fremtiden

Vi vægter struktur og rutiner højt

Vi arbejder med fire temaer gennem hele uddannelsen

  • Den inkluderede borger –  Vi har fokus på det sociale samvær med andre og brug af social medier.
  • Livsmestring – vi træner daglige rutiner såsom madlavning, indkøb og tøjvask.
  • Sundhed – vi arbejder med kost, ernæring og motion.
  • Medborgerskab – vi arbejder med dig som digital borger, din privatøkonomi, politik og borgerrettigheder.

Et skoleår består af 840 timer og tilrettelægges med en kombination af skolefag og praktiske fag/ praktik på værkstederne.

Hver elev får tilknyttet sin egen kontaktperson, som man mødes med hver morgen og eftermiddag for at sikre, at dagen går som aftalt.

Ydelserne

Læs om undervisningen i detaljer samt baggrund for vurdering af behov for støtte.

Fil
pdf
Praktiske og teoretiske linjer
pdf
Støttebehov, niveau og taksering

Kom i kontakt med STU

Åbent
Mandag til torsdag: 8.30-15
Fredag: 8-12.30

Værkstedsvej 1-3
Bygning 1, 1. sal
4293  Dianalund

Email: reh-udv@filadelfia.dk

STU koordinator Simone Hauge Dalby

Telefon: 2529 9030

STU

Seneste nyt

Se flere
Laura og Lærke trives på botilbud for unge
Foto af Ena Nielsen, som er Filadelfias første STU-elev,
Første dimissionsfest for STU-elev
Foto af eksteriør af botilbuddet Stormly, Filadelfia i Juelsminde
Åbent hus på botilbud for unge
Foto af renovering af ungdomslejlighed på botilbuddet Stormly, Filadelfia i Juelsminde
Botilbud for unge åbner i Juelsminde
Fælleshuset til botilbuddet for unge, som går på STU, Filadelfia i Dianalund
Botilbud for unge åbner til august
Se flere