Spring navigationen over

De unge

9. oktober 2026

Første spadestik til nyt hjem

Onsdag den 21. oktober ryger spaden i jorden ved Nørrestrand ved Horsens til nye boliger til mennesker med kompleks epilepsi

Illustration af det nye byggeri, som skal fungere som bo- og dagtilbud nord for Horsens.

Bestyrelsesformand Leif Vestergaard Pedersen og en af Stormlys beboere tager sammen det første spadestik. Byggeriet bliver en afløser for botilbuddet Stormly ved Juelsminde, men får også plads til nye beboere, når det efter planen slår dørene op november 2027.

Det sker  
onsdag den 21. oktober kl. 10.30 – Nørrestrand Allé 19, 8700 Horsens
 
Botilbuddet er til unge og voksne mennesker med diagnosticeret epilepsi samt udtalte fysiske, psykiske og sociale problemstillinger med et moderat til vidtgående støttebehov.
 
Bestyrelsesformand Leif Vestergaard Pedersen og en af Stormlys beboere tager sammen det første spadestik. Byggeriet bliver en afløser for botilbuddet Stormly ved Juelsminde, men får også plads til nye beboere, når det efter planen slår dørene op november 2027.
 
Bæredygtigt træ sætter rammen om en hverdag for de nye beboere med epilepsi og erhvervet hjerneskade. Her er i første omgang 18 boliger på 75 kvm og 4 på 100 kvm til borgere med mere vidtgående støttebehov samt fællesarealer inde og ude.

“Vi glæder os til at kunne flytte til det naturskønne og centralt beliggende Nørrestrand nord for Horsens.  Det nye byggeri bliver mere end mursten. Det specialiserede botilbud får de bedste rammer for at skabe trivsel, udvikling og et meningsfuldt hverdagsliv for beboerne. Vi bliver en del af den nye boligbydel i Horsens og skaber nye attraktive arbejdspladser i byen,” siger Lisbeth Nielsen, administrerende direktør.

Omgivelserne skal være med til at fremme beboernes selvstændighed og sociale liv.

Fællesskab i centrum
 
Filadelfias nye botilbud er til voksne mennesker og har plads til unge med kompleks epilepsi og erhvervet hjerneskade, som har brug for en hverdag med omfattende støtte.

“Som noget helt unikt har vi fællesskabet med andre unge i fokus. Når man har en kronisk sygdom og er udfordret i hverdagen, så sniger ensomheden sig hurtigt ind. Byggeriet skal være med til at skabe fællesskaber i et trygt miljø,” fortæller Lisbeth Nielsen, administrerende direktør.

Botilbuddet får tæt tilknytning til Epilepsihospitalet Filadelfia. Byggeriet får derfor et ambulatorierum, hvor Stormlys beboere og patienter med epilepsi kan komme i konsultation hos speciallæger fra Epilepsihospitalet.

“Ambulatoriet skal være med til at gøre Epilepsihospitalets ekspertise tilgængelig på begge sider af Storebælt. På den måde sikrer vi mere nærhed og lighed i sundhed,” fortæller Lisbeth Nielsen, administrerende direktør.

Program for 21. oktober
10.30 Velkomst
Taler
Det officielle første spadestik
Let forfriskning og mulighed for netværk og dialog.