2. oktober 2025
Nyoprettet professorat på Københavns Universitet

En ildsjæl inden for neurologien tiltræder på Københavns Universitet
Sándor Beniczky tiltræder pr. 1. november i et nyt professorat som klinisk professor på Københavns Universitet med særlig fokus på klinisk neurofysiologi. Den tilknyttede overlægestilling på Rigshospitalet er delt 50 % med Epilepsihospitalet Filadelfia, hvor han er cheflæge for Neurofysiologisk Klinik.
Sándor Beniczkys neurofysiologiske forskning er klinisk orienteret, hvor formålet er at diagnosticere og derved hjælpe patienterne i deres dagligdag. Det foregår blandt andet ved at udvikle og validere mobilt udstyr, som automatisk kan detektere epileptiske anfald og udvikling af kunstige intelligens (AI) modeller for optimering af diagnostikken. Forskningen udvikler og validerer matematiske algoritmer til præcis lokalisering af kilden til de elektriske signaler i hjernen, der udløser epileptiske anfald.
Professor Sándor Beniczky er førende på sit felt – i 2019 opnåede han at blive hædret som Ambassadør for Epilepsi ved den blev den Internationale Epilepsikongres (ILAE) på grund af sin ”fremragende indsats i den internationale kamp mod epilepsi.” Hvert andet år står Sándor Beniczky i spidsen for en international sommerskole i ILAE regi, hvor han underviser i EEG analysering og en international kongres om bærbare udstyr og digital teknologi i epilepsi.
Sándor Beniczkys har hidtil været professor i neurofysiologi ved Aarhus Universitetshospital, hvor han har virket siden 2017.