Nyheder
15. oktober 2025
Håb og viden til patienter og pårørende
Professor Rikke Steensbjerre Møller tog på roadshow i fire byer sammen med Epilepsiforeningen

Hvad får godt 80 mennesker til at dukke op i Skejby en torsdag i oktober? Svaret er et spændende oplæg om epilepsigenetik og nye behandlingsformer af professor Rikke Steensbjerre Møller.
På initiativ af Epilepsiforeningen tog hun på turné med oplægget – med stop i Herlev, Odense, Aalborg og Aarhus hen over fire dage. Hver gang mødte mellem 40-80 deltagere op, og spørgelysten var stor. Det, der egentlig var planlagt til halvanden time, blev flere gange til to – for spørgsmålene stod i kø.
Hun understreger, at epilepsigenetik spiller en afgørende rolle.
Deltagerne var både patienter og pårørende. Fra unge forældre til ældre voksne, som haft epilepsi gennem mange år. Både landsformand Lone Nørager Kristensen og direktør i Epilepsiforeningen Per Olesen deltog selv i flere af møderne – og Per Olesen fortæller:
Stor begejstring blandt deltagerne
Flere af deltagerne har delt deres begejstring:
- Meget interessant foredrag og Rikke var dygtig til at formidle det i et sprog, der var til at forstå.
- Rikke er en utrolig god formidler.
- Med viden, tyngde og engagement gjorde Rikke kompleks viden forståelig. Fantastisk fornemmelse og gå derfra med en følelse af “håb” for de børn som bliver født i dag eller om 5 år.
Nye samarbejdsmuligheder på vej
Epilepsiforeningen har inviteret Rikke Steensbjerre Møller til en snak om et yderligere samarbejde. Mange på de sociale medier har udtrykt ønske og behov for en virtuel version af oplægget. Det kan være svært at komme ud ad døren, når man netop enten selv er kronisk syg eller har et barn med svær epilepsi.