17. februar 2026

Størstedelen af folkeskoleelever med epilepsi har god trivsel

Foto af professor Julie Werenberg Dreier, Aarhus Universitet

Børn med epilepsi trives generelt i folkeskolen – alligevel oplever børn med epilepsi lidt oftere dårlig skoletrivsel sammenlignet med børn uden epilepsi — især i de ældre klassetrin i forhold til deres faglige trivsel og blandt dem som samtidig har psykiatrisk komorbiditet.

Et nyt studie fra Center for Registerforskning på Aarhus Universitet har undersøgt skoletrivsel blandt børn med epilepsi i den danske folkeskole. Studiet viser, at langt hovedparten har god trivsel. Studiet er baseret trivselsmålinger fra mere end 6.800 skoleelever med epilepsi og 68.000 matchede skoleelever uden epilepsi. Alle børnene var født mellem 2000 og 2014 og deltog i de nationale trivselsundersøgelser, som siden 2015 årligt har været gennemført i de danske folkeskoler.

Andelen af børn, der rapporterede dårlig overordnet skoletrivsel, var 7 % blandt børn med epilepsi i indskolingen mod 6 % af børn uden epilepsi – mens de tilsvarende tal for mellemtrinnet og udskolingen var henholdsvis 10 % blandt børn med epilepsi mod 8 % blandt børn uden. Forskellen mellem skoleelever med og uden epilepsi er dog mere udtalt hos børn med epilepsi, der også har psykiatrisk komorbiditet, og når man kigger på deres faglige trivsel.

“Jeg er positivt overrasket over, at forskellen på overordnet trivsel mellem børn med og uden epilepsi er så beskeden, som tallene her viser, og at det samtidig er langt hovedparten af børn med epilepsi som rapporterer god trivsel. Vi ved, at børn med epilepsi oftere har faglige udfordringer i skolen, så det er glædeligt at se, at trivslen kun i mindre grad adskiller sig trivslen blandt skolebørn generelt,” fortæller Julie Werenberg Dreier, professor på Center for Registerforskning på Aarhus Universitet.

Studiet omhandler børn og unge i folkeskolen og specialskoler, men ikke privatskoler. Det er baseret på de nationale trivselsmålinger, hvor de yngste elever fra 0-3. klasse får 20 spørgsmål, og de ældste fra 4.-9. klasse får 40 spørgsmål om blandt andet faglig og social trivsel i skolen.

Forskerne fra Aarhus har undersøgt forskellige dimensioner af skoletrivsel. Her fandt de ud af forskellene i trivsel er særligt udtalt, når man kigger på faglig trivsel, hvor fx 16% af skolebørn med epilepsi i 4.-9. klasse rapporterer dårlig trivsel mod 11% af børn uden epilepsi. Faglig trivsel måles fx ved om børnene synes, de kan koncentrere sig i timerne, og om de lykkes med det, som de gerne vil fagligt. Forskellene i social trivsel var generelt mindre, hvor 7% af skolebørn med epilepsi i 4.-9. klasse rapporterer dårlig trivsel mod 6% af børn uden epilepsi

Flere psykiatriske sygdomme påvirker
Studiet viser også, at psykiatrisk komorbiditet hos børn med epilepsi i høj grad påvirker trivslen.

“Selvom forskellene i trivsel hos børn med og uden epilepsi generelt er beskedne, så ved vi samtidig at en større andel af børn med epilepsi også har psykiatriske diagnoser end børn uden epilepsi. I vores studie kunne vi se, at trivslen i højere grad var negativt påvirket, hvis børnene med epilepsi samtidig havde fx ADHD, angst eller autisme, mens det i mindre grad gjorde en forskel, hvis der var et samtidigt udviklingshandikap,” forklarer Julie Werenberg Dreier.

Forskerne har også undersøgt betydningen af mange andre forhold, men fandt ikke betydelige forskelle fx ift. brug af epilepsimedicin eller blandt drenge og pigers trivsel.

Oftere ensomme og mobbet
Dykker man ned i de enkelte trivselsindikatorer, så viser det sig, at både små og store skoleelever med epilepsi lidt oftere føler sig ensomme og bliver mobbet. De mobber også mere selv. At blive mobbet hænger tit sammen med, at man også selv mobber.

“Vores konklusion på denne undersøgelse er at når man kigger på det store billede, så er trivslen for skoleelever med epilepsi i folkeskolen generelt god. Samtidig er der også nogle opmærksomhedspunkter, fx når vi kan se, at børn med epilepsi oftere føler sig ensomme og er involveret i mobning, både som den det går ud over og som udøver,” siger Julie Werenberg Dreier.

Hun anbefaler en individuel målrettet indsats mod de børn og unge med epilepsi, som har konkrete trivselsproblemer i skolen.

“Vores resultater tyder på, at det nok ikke er nødvendigt med en generel trivselsindsats rettet mod børn med epilepsi, men mere at visse grupper kan have gavn af en særlig opmærksomhed omkring trivselsproblematikker – fx hvis barnet har faglige udfordringer eller har psykiatrisk komorbiditet. Vi håber også, at forældre kan bruge den her viden til at være særlig opmærksom og række ud til skolen, hvis de er bekymrede for deres barns trivsel,” siger Julie Werenberg Dreier.

På trods af at langt hovedparten oplever god trivsel i folkeskolen, så viser andre studier, at unge med epilepsi både klarer sig fagligt dårligere i skolen, i gennemsnit bruger længere tid på at gennemføre grundskolen, og at en mindre andel opnår videre uddannelse efter endt grundskoleforløb.

Tal fra undersøgelsen om børn i 4.-9. klasse.

10 % af folkeskoleelever med epilepsi har dårlig overordnet trivsel, mod 8 % af elever uden epilepsi.

16 % af folkeskoleelever med epilepsi har dårlig faglig trivsel, mod 11 % af elever uden epilepsi.

7% af folkeskoleelever med epilepsi har dårlig social trivsel, mod 6 % af elever uden epilepsi.

13 % af elever med epilepsi føler sig ofte eller meget ofte alene, mod 9 % af elever uden epilepsi.

14 % af elever med epilepsi rapporterer at de i det seneste skoleår ofte eller meget ofte er blevet mobbet, mod 9 % af elever uden epilepsi.

Op mod 1 % af alle børn har epilepsi. Epilepsi er en af de mest almindelige neurologiske sygdomme hos børn.

Ph.D. studerende Josefine Klakk er hovedforfatter på studiet. Hun er i øjeblikket er på barsel.

Foto: – Simon Fischel, AU Health.