15. september 2026

Jeg savner patienterne

Portræt af overlæge Anne Sabers fra Rigshospitalet

Tidligere professor og overlæge Anne Sabers takker af efter 40 år som læge. Det er relationerne til patienterne, hun savner mest.

Anne Sabers har nydt sommeren i sit sommerhus i Gilleleje. Her går tiden med havearbejde, golf og timer ved klaveret, hvor hun forsøger at genfinde nogle af de toner, der har ligget i dvale under en lang og travl karriere som læge, forsker og professor.

I maj 2026 gik hun på pension efter 40 år i sundhedsvæsenet. Men én ting savner hun allerede.

“Jeg savner patienterne. Jeg har haft relationer til mange patienter gennem årtier og fulgt nogle af dem i op mod 30 år. Jeg har set dem som teenagere, fulgt dem gennem graviditeter og familieliv og set dem finde måder at få hverdagen til at fungere på trods af epilepsi. Det kræver en særlig form for tålmodighed. Epilepsi er jo ikke bare noget, man fikser,” siger Anne Sabers.

Gennem årene har hun haft flere hundrede patienter tilknyttet.

“Jeg savner naturligvis også de pårørende. De er en utrolig vigtig del af behandlingen,” siger Anne Sabers.

Patienterne skulle ikke til hospitalet

Anne Sabers havde patienter helt frem til sin pensionering. Mange af dem havde svære epilepsisygdomme og omfattende udviklingshandicap.

Allerede i 2002 var hun med til at etablere en udgående funktion til bosteder, hvor lægen besøgte patienterne i deres vante omgivelser i stedet for at få dem transporteret til hospitalet.

“Det var en stor gevinst for alle. Ofte var det ikke særlig meningsfuldt, at patienterne skulle transporteres til hospitalet sammen med en ledsager, som måske ikke kendte deres sygehistorie eller aktuelle udfordringer. Bosteder har ofte ikke ressourcer til at sende den bedst kvalificerede medarbejder, og det sker derfor meget ofte, at ledsageren er den medarbejder, de bedst kunne undvære uden nødvendigvis indgående kendskab til patienten,” fortæller hun

I de senere år har virtuelle konsultationer gjort samarbejdet endnu lettere.

“Nu kan sundhedsfagligt personale fra bostederne koble sig på konsultationen, mens de pårørende kan deltage hjemmefra. Det giver en langt bedre dialog og et bedre beslutningsgrundlag,” siger Anne Sabers.

En ener på sit felt

Anne Sabers er kendt som en af Danmarks førende eksperter i epilepsi. Hun er speciallæge i neurologi, tidligere professor ved Københavns Universitet og tidligere leder af Epilepsiklinikken på Rigshospitalet, hvor hun bl.a. i en periode stod i spidsen for højt specialiseret udredning og epilepsikirurgi. I en årrække var hun formand for Dansk Epilepsi Selskab.

Hun blev uddannet læge i 1986 og speciallæge i neurologi i 1994.

Interessen for epilepsi opstod tidligt og var stærkt inspireret af de markante neurologer Mogens Dam og Lennart Gram, som begge satte et betydeligt aftryk på forskning, behandling og oplysning om epilepsi i Danmark.

Forskning til gavn for gravide kvinder

I 2010 forsvarede Anne Sabers doktordisputatsen Epilepsy and Pregnancy, som satte fokus på samspillet mellem epilepsi, medicinsk behandling og graviditet.

“Forskningen handlede blandt andet om, hvordan p-piller påvirker omsætningen af epilepsimedicin, og hvordan forskellige former for epilepsimedicin kan påvirke risikoen for medfødte misdannelser hos børnene,” forklarer hun.

Disputatsen byggede blandt andet på data fra det internationale forskningsregister EURAP (International Registry of Antiepileptic Drugs and Pregnancy), som fortløbende undersøger graviditeter hos kvinder med epilepsi og risikoen for medfødte misdannelser hos deres børn.

Anne Sabers var blandt de forskere, der var med til at etablere det europæiske samarbejde, som blev opbygget med base i Italien i slutningen af 1990’erne.

Genetik baner vejen

Når Anne Sabers ser tilbage på de seneste årtiers udvikling inden for epilepsibehandling, er det ikke de nye lægemidler, der imponerer hende mest.

“Der er kommet omkring 15 nye epilepsimidler på markedet i løbet af de seneste 40 år men det har ikke i sig selv nedbragt anfaldshyppigheden betydeligt. Den største udvikling bliver formentlig inden for genetik og præcisionsmedicin, der kan gøre os langt klogere på, hvad det er for nogen mekanismer, der gør, at hjernen udvikler epilepsi. Den viden giver helt nye muligheder for en langt mere målrettet og skræddersyet behandling,” siger Anne Sabers.

“Der er også sket et stort fremskridt i operativ behandling af epilepsi. I dag er kirurgerne i stand til at foretage ganske små og præcise indgreb hvor de kan fjerne det område i hjernen, der er årsag til epilepsien.”

Bekymret for sundhedsreformen

Selv om udviklingen inden for forskning og behandling går fremad, er Anne Sabers bekymret for konsekvenserne af den nye sundhedsreform for mennesker med epilepsi.

“Epilepsi handler om meget andet end anfald. Epilepsi er som regel ledsaget af betydelige psykiske og sociale udfordringer som er lige så vigtige at tage hånd om. Tryghed er også en del af behandlingen. Jeg mener, at det er af afgørende betydning, at mennesker med epilepsi bør kunne bevare kontakten til en specialist og have let adgang til højt kvalificeret og tværfaglig behandling,” siger Anne Sabers.

Hun frygter, at nogle patienter kan miste adgangen til den nødvendige specialviden.

“Men udviklingen går i retning af, at flere patienter skal afsluttes i hospitalsregi og følges hos egen læge, der jo er ikke specialister i epilepsi. Tværtimod mener jeg, at flere patienter bør have adgang til højt specialiseret behandling, uanset hvor i landet de bor,” siger Anne Sabers.

Nye toner

Nu venter en ny tilværelse. Golfklubben i Birkerød, haven i Gilleleje og klaveret fylder kalenderen. Efter et arbejdsliv viet til patienter, forskning og undervisning er det tid til at finde nye rytmer.

Og måske også genfinde nogle af de gamle toner.