12. september 2025
Amager og Hvidovre Hospital får ny neurologisk afdeling
Nyt Regionsrådet i Region Hovedstaden har godkendt at oprette en ny neurologisk afdeling på Hvidovre Hospitals matrikel
Politikerne i Region Hovedstaden vedtog på regionsrådsmødet den 2. september en ny plan for det neurologiske område. Beslutningen indebærer, at det neurologiske område – planområde Syd flytter fra Rigshospitalet til en nyoprettet neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre-matriklen.
Den nye afdeling får navnet Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme. I første omgang etableres den på Rigshospitalet Glostrup, men Amager og Hvidovre står for ledelsen. En nødvendig renovering af sengestuer, ambulatorierum og understøttende funktioner i Hvidovre forventes at være færdig ultimo 2027, hvorefter afdelingen flytter til Hvidovre.
Delte meninger
Der er delte meninger om den nye neurologiske afdeling. Forslaget har været i høring frem til 10. august 2025. Regionsrådet betonede særligt på baggrund af høringssvar fra patientforeninger, at den nye organisering skal baseres på et stærkt samarbejde på tværs af hospitaler om patienter med sjældne og højt specialiserede sygdomme, samt at forskerne let skal kunne tilgå patienter på tværs af hospitalerne.
Kritikken fra især fra neurologiske specialister og forskere og patientorganisationer gik på en bekymring omkring afspecialisering, kvalitet, forskning og uddannelse af speciallæger.
Kernen i Epilepsiforeningens høringssvar er:
Opbakning til en ny neurologiske afdeling kom fra nogle hospitaler og medarbejderrepræsentanter, som ser positive gevinster i forhold til akutbehandling, patientforløb og adgang til neurologisk behandling tættere på borgerne.
Blandt de positive er MED-udvalg på MED-udvalget (VMU) på Amager og Hvidovre Hospital samt Rigshospitalet.
Epilepsikirurgi fortsætter på Rigshospitalet
Med beslutningen skal patienter med sygdomme som epilepsi, multipel sclerose og demens i fremtiden behandles på Hvidovre Hospital. Hvidovre Hospital skal fremover kunne tage imod både akutte neurologiske patienter og patienter med planlagte forløb på hovedfunktionsniveau. Den mest specialiserede behandling – som epilepsikirurgi fortsætter på Rigshospitalet.
Amager og Hvidovre Hospital er regionens største akuthospital og det eneste akuthospital i regionen, som ikke har modtaget akutte patienter med neurologiske symptomer og sygdomme, da de ikke har en neurologisk afdeling. Beslutningen sikrer, at Amager og Hvidovre Hospital i lighed med de øvrige akuthospitaler får en neurologisk afdeling.