Spring navigationen over

2. oktober 2024

Patientforeninger i nødråb

Neurologiske patienter risikerer at blive svigtet i ny sundhedsreform

Epilepsiforeningen, Scleroseforeningen og Parkinsonforeningen er bekymret for, at den nye sundhedsreform ikke tager hensyn til de mest sårbare patienter.

Patientgrupperne, som de repræsenterer, kræver en stærkere indsats end det, der er lagt op til.

”Når man taler om rehabilitering/forebyggelse og behandling tættere på borgerne, som reformen lægger op til, er det nødvendigt at forstå, at denne vision kun kan blive til
virkelighed for mennesker med komplekse neurologiske sygdomme, hvis der investeres i at styrke de faglige kompetencer blandt de sundhedsprofessionelle, der skal tage hånd om dem i det daglige”.

Sådan lyder det i et nyligt fælles debatindlæg i Altinget forfattet af direktør i
Epilepsiforeningen, Per Olesen, administrerende direktør i Scleroseforeningen, Klaus
Høm, og direktør i Parkinsonforeningen, Astrid Blom.

Fælles for patientforeningerne er, at de repræsenterer op mod 100.000 neurologiske
patienter, som de mener risikerer at blive svigtet i den nye, kommende sundhedsreform, hvis ikke der sker en løbende efteruddannelse af sundhedsmedarbejdere inden for
sklerose, epilepsi og parkinson-området.

Som det ser ud i dag, er den nødvendige viden og ekspertise nemlig langt fra altid til stede i de kommunale sundhedstilbud eller almen praksis.

”Det betyder, at patienter ofte står over for ufuldstændig eller mangelfuld behandling, hvilket både forværrer deres sygdomsforløb og øger presset på et i forvejen overbelastet sundhedsvæsen,” skriver de tre direktører.

Sosu-assistent med specialistviden
De foreslår derfor at skabe et tættere samarbejde mellem de ikke-kommercielle paragraf 79 hospitaler og kommunerne og almen praksis.

Det vil ifølge Per Olesen, Klaus Høm og Astrid Blom kunne forebygge dyre komplikationer og unødige (gen)indlæggelser, hvis man dels sørger for at opkvalificere sundhedsmedarbejderne og dels deler ud af den specialistviden om patienterne, som paragraf 79 hospitalerne er i besiddelse af.

”En sådan indsats vil ikke blot gavne patienterne, men også samfundet som helhed, og vi undgår, at det bliver dit postnummer, der afgør, hvilken form for behandling, rehabilitering og støtte du modtager,” skriver de.

Sundhedsmedarbejdere tæller for eksempel SOSU-assistenter, sygeplejersker,
ergoterapeuter og andre faggrupper, der arbejder i kommunerne, på plejehjem og i det daglige møde med borgerne.

Epilepsihospital: Vi kan påtage os opgaven

Et eksempel på et paragraf 79 hospital er Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund, der med stor succes behandler epilepsipatienter. Administrerende direktør for Filadelfia, Lisbeth Nielsen, er helt på linje med de tre patientorganisationer.

”Vi mener, at der er behov for kompetenceløft i det nære sundhedsvæsen for epilepsipatienterne og andre med komplekse, neurologiske lidelser. Vi §79 hospitalerne vil med vores ekspertise og uddannelses- og special-rådgivningskompetence naturligt kunne påtage os den opgave for epilepsipatienternes vedkommende,” siger Lisbeth Nielsen og tilføjer:
”Naturligvis med en bevilling i ryggen”.

Skrevet af Heidi Bendtsen Nielsen