Forskere
12. december 2025
I fornemt selskab
Tillykke til Anne Vagner Jakobsen, neuropsykolog og forsker. Hun er nu en del af ILAE

Kæmpe tillykke
“Det er med glæde og en smule ærefrygt, at jeg har sagt ja tak,” fortæller Anne Vagner Jakobsen, forsker og specialist på Filadelfia.
Anne Vagner Jakobsen har takket ja til at blive en del af The International League Against Epilepsy’s Task Force Team for perioden 2026-2029, som medlem af ILAE Neuropsychology Task Force under ILAE Diagnostic Methods Commission.
“Vi er 10 kollegaer repræsenteret fra hele verden. De fleste har både en professortitel og flere årtiers erfaring på området. Så det er vitterligt et fornemt selskab at sidde med. I den sammenhæng er jeg ret junior,” fortæller Anne Vagner Jakobsen.
Arbejdsgruppen beslutter sig ved konstitueringen for emner, der er relevante for gruppen at arbejde med i perioden. Via drøftelser når man frem til en konsensus, der formidles i en publikation. Publikationerne betragtes som ’best practice’ og faglige guidelines for de specifikke fagområder.