Spring navigationen over

Forskere

26. februar 2026

Kunstig intelligens som effektivt værktøj

Professor Beniczky fortæller om forskning inden fordigital teknologi

Tegning af professor Sándor Beniczky og en robot_2026

Forleden holdt Sándor Beniczky oplæg om forskningen i kantinen for tilhørere, som ikke alle havde en sundhedsfaglig baggrund.

Administrerende direktør Lisbeth Nielsen bød velkommen til de godt 35 tilhørere. 

Hvorfor er der behov for digitale løsninger, AI og mobilt udstyr? spurgte Sándor Beniczky. Svaret er blandt andet patientsikkerhed. Patienterne kommer til skade under store krampeanfald, eller der er risiko for SUDEP – pludselig død under et epileptisk anfald.

Derfor kan patienterne få gavn af, at forskerne udvikler udstyr understøttet af kunstig intelligens til at forudsige og forebygge anfald og pludselig død ved epilepsi – og dermed redde patienternes liv. AI kan optimalt være pålidelig til at diagnosticere. 

Turde stole på AI

Som det er i dag kan data fra patienterne være upålidelige, når de fortæller om, hvor hyppigt de får anfald, og hvordan anfaldene ser ud. Når lægerne så fx skifter medicin, risikere de at basere det på de upålidelige data. Her kan AI gavne. Det tekniske udstyr virker, og Beniczkys forskning viser, at man kan stole på data fra AI. Men vi skal også turde stole på AI.

Sándor Beniczky fortalte om mange forskningsprojekter, som skal sikre optimal brug af AI.

  1. Automatiseret EEG, som forbedømmer inden eksperterne – det kommer efter sommerferien til Filadelfia
  2. Projekter hvor man udvikler algoritmer til detektering af anfald over mange måneder for på den baggrund at optimere behandlingen og anfaldskontrol. Søvnen ændrer sig over et år og hvert menneske har sin cyklus. Ser man så det samme med anfald hen over året?
  3. EpiPick som er et webbaseret app, som hjælper med at beslutte valg af passende antiepileptisk medicin. 
  4. Projekter i Kenya med billigt og bærbart EEG udstyr der kan bruges af personale, som ikke er uddannet EEG teknikere eller er neuofysiologiassistenter – for at diagnosticere og behandle patienter med epilepsi i tredjeverdenslande. 

Sándor Beniczky ser AI som et redskab med fordele og ulemper. AI er effektiv til at reducere den tid, det tager at tolke et EEG. Hvor det for en ekspert kan tage 55 minutter, tager det 3 minutter for en AI-model. Men kan vi stole på AI? Hvem er ansvarlig – eksperter eller AI? spurgte tilhørerne.

Svaret er, at eksperterne er ansvarlige – og ikke AI. Men vi skal også lære at stole på AI for at udnytte fordelene. 

“De yngre neurologer er begejstrede. Mit budskab er, at AI er et værktøj. Men eksperten træffer beslutningerne,” fastslog Beniczky.

Sidst i marts holder professor Sándor Beniczky tiltrædelsesforelæsning på Københavns Universitet med særligt indbudte. Han har tidligere haft professorat på Aarhus Universitet.

Professor Sándor Beniczky holder oplæg om AI_2026
Professor Sándor Beniczky holder oplæg om digital teknologi, 2026