Nyheder
21. maj 2025
Rundbordsmøde om epilepsi
Når sårbare borgere møder sundhedsvæsenet kræver det stærke kompetencer og godt samarbejde, så genindlæggelser og overdødelighed mindskes
Hvordan sikrer man viden om epilepsi hos medarbejdere på et bosted, når der er stor udskiftning af personalet? Det var et af de store spørgsmål ved rundbordsmødet for eksperter og politikere på døgninstitutionen Brommeparken, Filadelfia.
En viden som er helt nødvendigt. Administrerende direktør Lisbeth Nielsen, Filadelfia gav et eksempel på, hvordan man på et bosted håndterede en borger med epileptiske anfald.
Historien om beboeren i kørestol kommer fra et af Filadelfias kurser om epilepsi, hvor underviseren spurgte ind til anfaldshåndtering hos kursisterne, som kom fra bosteder i hele landet.
Heldigvis hører den slags fortællinger ikke til dagligdagen, men der er brug for at øge viden om epilepsi på bostederne i Danmark.
Der var enighed om ved bordet, at når de sårbare borgere møder resten af sundhedsvæsenet, så er det svært. Ofte kommer der ikke en kontaktperson med borgeren ved indlæggelse. Det er vikaren, som får den tjans. En vikar som ikke kender borgeren eller kan gøre rede for adfærdsproblemer, psykiatriske sygdomme og lignende.
Forslag til forbedring
Der var mange problematikker på bordet, og flere udtrykte opbakning til
- et videnscenter med e-learning, som kan opkvalificere personalet på en nem og tilgængelig måde
- at præhospitalet kan ringe til neurologer, så man kan få kvalificerede råd, når man ringer til akuttelefonen
- større udbredelse af eHospitalet – hvor sundhedsvæsenet kommer hjem til patienten via digitale løsninger.
Hverdagen på døgninstitutionen
Nick Bagge Olsen, institutionsleder på Brommeparken med 15 beboere. Her er ikke ‘One size fits all’. Der skal være individuelle løsninger, så borgerne får så godt et liv som muligt. Borgere med epilepsi, PNES, angst og skizofreni har brug for medarbejdere med specialiseret viden. Den enkelte opgave kalder på noget særligt.
Ved mødet deltog:
- Anne Sabers, professor, Rigshospitalet
- Anette Lyngby, senior key account manager, Jazz Pharmaceuticals
- Annette Frederiksen, sygeplejerske, Odsherred Kommune
- Bettina Vestergaard, manager, Rud Pedersen
- Carli Hækkerup, Enhedslisten, Region Sjælland
- Charlotte Guldberg, teamleder, Brommeparken
- Kathrine Ekelund, løsgænger, Region Sjælland
- Lisbeth Nielsen, administrerende direktør, Filadelfia
- Nick Bagge Olsen, institutionsleder, Brommeparken
- Per Olesen, direktør, Epilepsiforeningen.
Tak for et energisk møde.