Nyheder
5. november 2025
Som fødselsdag og jul på en tallerken
Filadelfia serverer frokost med mad fra Georgien

Det store smil var fremme hos Sopio Gverdtsiteli, da hun spiste georgisk frokost med sine kollegaer. Det var som fødselsdag og jul på samme tallerken.
Retten med kylling bliver faktisk serveret kold juleaften i Georgien.
– Jeg kan hundrede procent stå inde for maden. Det smager rigtig godt. I Georgien ville det være mere krydret, men det er rigtig fint, forklarer Sopio Gverdtsiteli. Hun var så tilfreds, at hun fik sig en portion med ‘to go,’ så smagen af Georgien også lander til aftensmaden hjemme i Valby.
Fællesmiddagen i kantinen er nu for anden gang en succes. Her bakker, Filadelfia op om ‘Folkebevægelsen mod Ensomhed’s kampagne ‘Danmark spiser sammen’ og serverer dagens frokost ved langborde for at spise fællesskabet i gang.

