Spring navigationen over

Nyheder

8. juli 2026

50-års jubilæum som patient

TV2 Øst overraskede Niels Obling med fynsk brunsviger på jubilæumsdagen

Patient Niels Obling med brunsviger 2026

Selvom det er længe siden, at Niels Obling har boet på Fyn, så elsker han stadig brunsviger. Men den skal være fra Fyn. Derfor var det ikke brunsviger til kaffen, men boller til vennerne på Værkstedet her til morgen på 50-års jubilæumsdagen

Niels Obling blev da også noget paf, da TV2 Østs journalist Frederikke Hobye dukkede op med en brunsviger fra Langeskov fra Fyn. Tidligt om morgenen var hun kørt fra Sjælland til Fyn for at købe brunsviger til 25 personer.

Se overraskelsen fra TV2 Øst

Historien bliver foldet ud i nyhedsudsendelsen 21.20 – indslaget kommer 2 minutter og 12 sekunder inde i udsendelsen.

Se indslaget fra TV2 Øst

– Brunsviger skal være snasket, forklarede Niels Obling, og det var den fynske brunsviger på den helt rigtige måde. 

Administrerende direktør Lisbeth Nielsen kom forbi med blomster og fik sig en god snak om barndommen på Fyn og de mange år i Dianalund.

Eneste hospitalsafsnit med livslange indlæggelser
70-årige Niels Obling kom til Filadelfia som ung mand, og har været indskrevet på den særlige afdeling for langtidspatienter 7. juli 1976. Han blev indlagt på Epilepsihospitalet i Dianalund, fordi hans familie ikke længere kunne klare ham derhjemme i Odense på grund af epilepsien og mange store anfald.

Niels Obling blev indlagt på Danmarks eneste hospitalsafsnit med livslange indlæggelser. Her har han været siden. Der er ikke indlagt nye patienter på afsnittet siden 2018, da man i dag har langt bedre medicin og derfor klarer de fleste sig meget bedre end førhen.

I løbet af sin barndom og ungdom var Niels Obling indlagt på Filadelfia i flere omgange – og han er blandt andet blevet konfirmeret i Filadelfia Kirke. 

En tur i luftballon
Niels Obling fejrer jubilæumsdagen på Filadelfias værksted, hvor han stadig kommer. Familien og patienter og medarbejdere fra langtidsafsnittet var forleden inviteret på kromiddag. Her fik han blandt andet en tur i luftballon, som gave. Det glæder han sig til.

Journalist Frederikke Hobye med brunsvinger fra Fyn
Journalist Frederikke Hobye med brunsvinger fra Fyn
Patient Niels Obling med administrerende direktør Lisbeth Nielsen, 2026
Niels Obling med administrerende direktør Lisbeth Nielsen på jubilæumsdagen