Spring navigationen over

CYP1A2 6. maj 2024

Vi analyserer for varianter af CYP1A2

Cytochrom P450 1A2

Cytochrome P450 monooxidase enzymet CYP1A2 står for omsætningen af ~14% af alle medikamenter (1). CYP1A2 genet varierer kun ganske lidt imellem forskellige etniske populationer, og ikke-aktive alleler eller alleler med nedsat aktivitet er sjældne (2) (3).

Enzymaktiviteten af CYP1A2 har dog vist sig at blive meget forøget ved tilstedeværelsen af inducere. Disse er stoffer som aktivt påvirker enten produktionen af enzymet eller øger omsætningen via CYP1A2. De klassiske eksempler for CYP1A2 er kombinationen af rygning som inducerer aktiviteten, og herved påvirker behandlingen med Clozapin og Olanzapin. Hos patienter som ryger, ligger serumkoncentrationerne af Clozapin generelt 1/3 lavere end hos ikke rygere (4). For at undgå bivirkninger kan det derfor være vigtigt at tage højde for dette, hvis patienten stopper med at ryge. I forbindelse med induktionen af CYP1A2, er det blevet vist at tilstedeværelsen af allelen *1F yderligere kan forøge effekten af dette.

På Filadelfias Laboratorium tester vi for tilstedeværelsen af CYP1A2*1F, og herved om patienten kan forventes at være hurtig omsætter gennem dette enzym under tilstedeværelsen af en inducer.

Du er altid velkommen til at kontakte Laboratoriet med spørgsmål til testen eller tolkningen af et resultat.

Henvisninger:

(1) Sirot, JE et al.(2006): Therapeutic drug monitoring and pharmacogenetic tests as tools in pharmacovigilance, Drug Safety Vol. 29(9), pp. 735-768

(2) PharmVar – Pharmacogene Variation Consortium – https://www.pharmvar.org/

(3) Zhou et al. (2017): Worldwide Distribution of Cytochrome P450 Alleles: A Meta-analysis of Population-scale Sequencing Projects, Clinical Pharmacology & Therapeutics Vol. 102(4), pp. 688- 700.

(4) Thorn et al. (2011): PharmGKB summary: very important pharmacogene

information for CYP1A2, Pharmacogenetics and Genomics, Vol. 22(1), pp. 73-77

CYP1A2

Opdateret liste

Her er opdateret viden om dosisjustering på baggrund af genotypningsresultat, og liste over medikamenter der omsættes via CYP1A2, fungerer som hæmmer eller inducer af enzymerne.

Eksterne links

En opdateret liste over hvilken medikamenter der omsættes via de enkelte cytochrome P450 monooxidase enzymer, kan ses på Drug Interactions Flockhart Table, der opdateres af Indiana University.

Denne liste indeholder også en oversigt over hæmmerer og inducerer, som er aktuelt ved polymedicinering.

 I interaktions databasen som er oprettet af lægemiddelstyrelsen er det muligt at fremsøge specifikke interaktioner mellem medikamenter.

Opdateret information angående justering af dosis på baggrund af genotypnings resultater, kan findes på CPIC : Clinical Pharmacogenetics Implementation Consortium hjemmeside. Det internationale konsortium udgiver og opdaterer vejledninger i dosering ud fra farmakogenetiske test resultater.

Annoteret information omhandlende medikamenter og metabolisering, herunder metaboliske reaktionsveje, kan findes på PharmGKB hjemmeside. Her kan også fremsøges information om farmakogenetikken samt andet relevant information mht omsætningen af medikamenter.

Man er også altid velkommen til at Laboratoriet med generelle spørgsmål, eller for rådgivning omkring et resultat eller i specielle sager.

Kom i kontakt med Laboratoriet

Kolonivej 11
4293 Dianalund

Åbent
Hverdage: 8.30-14.

Telefon: 5827 1177
Sikker post: fil-lab@filadelfia.dk

CYP1A2

Seneste nyt

Se flere
Pipetteudstyr på Filadelfias Laboratorie i Dianalund
Ny analyse: Fenfluramin
Foto af apparatur til medikamentmonitorering
Udvidelse af MS instrument
Pipetteudstyr på Filadelfias Laboratorie i Dianalund
Ny analyse i form af Lurasidon
Foto af Magcore til brug i Laboratoriet, Filadelfia i Dianalund
Standardiseringen af genotype til fænotype fortolkningen
Se flere