CYP1A2 6. maj 2024
Vi analyserer for varianter af CYP1A2
Cytochrom P450 1A2
Cytochrome P450 monooxidase enzymet CYP1A2 står for omsætningen af ~14% af alle medikamenter (1). CYP1A2 genet varierer kun ganske lidt imellem forskellige etniske populationer, og ikke-aktive alleler eller alleler med nedsat aktivitet er sjældne (2) (3).
Enzymaktiviteten af CYP1A2 har dog vist sig at blive meget forøget ved tilstedeværelsen af inducere. Disse er stoffer som aktivt påvirker enten produktionen af enzymet eller øger omsætningen via CYP1A2. De klassiske eksempler for CYP1A2 er kombinationen af rygning som inducerer aktiviteten, og herved påvirker behandlingen med Clozapin og Olanzapin. Hos patienter som ryger, ligger serumkoncentrationerne af Clozapin generelt 1/3 lavere end hos ikke rygere (4). For at undgå bivirkninger kan det derfor være vigtigt at tage højde for dette, hvis patienten stopper med at ryge. I forbindelse med induktionen af CYP1A2, er det blevet vist at tilstedeværelsen af allelen *1F yderligere kan forøge effekten af dette.
På Filadelfias Laboratorium tester vi for tilstedeværelsen af CYP1A2*1F, og herved om patienten kan forventes at være hurtig omsætter gennem dette enzym under tilstedeværelsen af en inducer.
Du er altid velkommen til at kontakte Laboratoriet med spørgsmål til testen eller tolkningen af et resultat.
Henvisninger:
(1) Sirot, JE et al.(2006): Therapeutic drug monitoring and pharmacogenetic tests as tools in pharmacovigilance, Drug Safety Vol. 29(9), pp. 735-768
(2) PharmVar – Pharmacogene Variation Consortium – https://www.pharmvar.org/
(3) Zhou et al. (2017): Worldwide Distribution of Cytochrome P450 Alleles: A Meta-analysis of Population-scale Sequencing Projects, Clinical Pharmacology & Therapeutics Vol. 102(4), pp. 688- 700.
(4) Thorn et al. (2011): PharmGKB summary: very important pharmacogene
information for CYP1A2, Pharmacogenetics and Genomics, Vol. 22(1), pp. 73-77
CYP1A2
Opdateret liste
Her er opdateret viden om dosisjustering på baggrund af genotypningsresultat, og liste over medikamenter der omsættes via CYP1A2, fungerer som hæmmer eller inducer af enzymerne.
CYP1A2
Kom i kontakt med Laboratoriet
Kolonivej 11
4293 Dianalund
Åbent
Hverdage: 8.30-14.
Telefon: 5827 1177
Sikker post: fil-lab@filadelfia.dk