Spring navigationen over

Specialrådgivning

Gratis rådgivning i hele landet

Specialrådgivning om Epilepsi tilbyder sparring om epilepsi og de psykosociale forhold. Det kræver ikke forudgående tilknytning til Epilepsihospitalet. Vi er en del af VISO i Socialstyrelsen.

Specialrådgivning siden

2017

Årlige henvendelser

600

Årlige oplæg

40

Samarbejdskommuner

87

Antal medarbejdere

5

Specialrådgivning

En tidlig indsats gør en forskel

En tidlig indsats kan gøre en stor forskel, derfor er det vigtigt at søge hjælp. Du kan ringe til os, sende en mail eller få en personlig samtale efter aftale. Vi rådgiver fagprofessionelle, borgere og pårørende, som har brug for hjælp til både børn, unge og voksne med epilepsi.

Vi bidrager gerne med sparring i forhold til pædagogiske/didaktiske kompenserende tiltag på skoler/uddannelsesinstitutioner og botilbud m.v. Vi holder også faglige oplæg om epilepsiens psyko-sociale konsekvenser i hverdagen.

Specialrådgivningen er tæt knyttet til Epilepsihospitalet, og vi samarbejder med bred vifte af fagprofessionelle.

Specialrådgivning

Vi kommer ud til dig

Vi er en del af den den nationale videns- og specialrådgivningsfunktion, VISO i Socialstyrelsen. Vi har samlet en række spørgsmål og svar.

Hvem rådgiver vi?

Vi rådgiver fagprofessionelle, borgere og pårørende i forhold til støttende foranstaltninger omkring epilepsi. Vi rådgiver telefonisk og ved personlige møder hos os eller fx på skoler og botilbud. Vi rådgiver fx

  • Kommunale medarbejdere/hjemmevejledere
  • Skole- og uddannelsesinstitutioner/mentorer
  • Arbejdspladser/mentorer
  • Sundhedspersoner.
  • Borgere med epilepsi og pårørende.

Du er velkommen til at kontakte os om rådgivning og sparring.

Hvad rådgiver vi om?

76.000 mennesker har epilepsi. Mange har massiv udtrætning, svært med at koncentrere sig eller lære nyt. Epilepsi er mere end anfald. Sygdommen kan for mange have psykologiske og sociale konsekvenser i hverdagen, hvor man har svært ved at navigere eller lære at leve med epilepsi, og de følger den giver.

Vi kobler epilepsien op på de problemer man ser i praksis og anviser værktøjer og metoder, som man kan bruge i hverdagen.

Vi rådgiver familier og fagfolk i fx skoler, jobcentre og virksomheder til at forstå sygdommen og følgerne. Vi bidrager med den epilepsifaglige viden i fx udredning af en borgers situation og peger på tiltag, som kan anvendes for at hjælpe borgeren med epilepsi i hverdagen.  

Hvem er vi?

Vi er VISO KAS leverandør for Social- og Boligstyrelsen og har siden 2017 været en del af et netværk under den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, VISO i Social- og Boligstyrelsen. Alle henvendelser visiteres lokalt ved Specialrådgivningen. Du behøver ikke være patient på Epilepsihospitalet, Filadelfia for at få rådgivning.

Hvem samarbejder vi med?

Vi samarbejder med dem, som er relevante i de enkelte forløb. Vi samarbejder med børn- og ungesagsbehandlere, PPR, støtteperson, børnehaver, skoler og uddannelsesinstitutioner. Vi samarbejder også med behandlende læger og sygehuse.

Specialrådgivning

Du er velkommen

Der er forskellige behov alt efter, om du er barn, ung eller voksen. Lige meget hvem du er, så er du velkommen hos os.

Børn med epilepsi

Er du fagprofessionel eller forældre til et barn med epilepsi, kan der være mange tanker om barnets trivsel, familielivet og hverdagen med jeres muligheder for hele tiden at bevare overblikket.

Vi har mange henvendelser om

  • Faglige og sociale udfordringer i skolen
  • Skolefravær
  • Massiv udtrætning

For at få tingene til at lykkes, er det vigtigt, at I lærer at navigere omkring epilepsien.

Brug vores hæfter om ‘Børn og epilepsi’ og ‘Børn og praktiske råd’.

Du er også velkommen til at kontakte os.

Unge med epilepsi

Unge med epilepsi vil gerne leve et helt normalt ungdomsliv med fester, kærester, sociale aktiviteter og sport. Det kan være svært at finde ud af, hvor meget venner, lærere og klassekammerater skal vide om sygdommen. Det kan også være svært at passe på sig selv, når man gerne vil være lige som de andre.

Vi har mange henvendelser om:

  • Bekymringer om krav, motion, tab af kontrol, når der er anfald
  • Udtrætning i forbindelse med hverdagsaktiviteter og sociale aktiviteter
  • Studietid, handicaptillæg i forhold til SU, SPS m.m.

Hør vores podcast, hvor andre unge fortæller om deres liv med epilepsi. Læs vores hæfte om ‘Unge og epilepsi’.

Du er også velkommen til at kontakte os.

Voksne med epilepsi

Mange mennesker, der har epilepsi, klarer et arbejde på almindelige vilkår, på trods af at de har en kronisk lidelse, som de skal tage hensyn til. Epilepsien er måske velbehandlet, og hverdagen tilrettelagt sådan, at epilepsien ikke påvirker arbejdslivet væsentligt. Der er balance mellem arbejde, fritid og epilepsien.

Vi har mange henvendelser om:

  • Bekymringer om arbejdslivet
  • Udtrætning og energiforvaltning
  • Kørekort.

Læs vores hæfte om ‘Voksne og epilepsi’.

Du er også velkommen til at kontakte os.

Specialrådgivning

Hjælp til en bedre hverdag

76.000 mennesker i Danmark lever med epilepsi. Det er ikke altid let – heller ikke som forældre til børn med en kronisk sygdom. Få specialrådgivning hos os.

Podcast

Hør de unge fortælle

Hør de unge og forældres personlige fortællinger om livet med epilepsi – som påvirker hjernen og hjertet på mange måder.

Hæfter med rådgivning om epilepsi

Mest til fagfolk – men alle kan læse med.

Fil
Sprog
pdf
Børn med epilepsi, 2023
Dansk
pdf
Børn og epilepsi – praktiske råd, 2021
Dansk
pdf
Unge med epilepsi, 2021
Dansk
pdf
Voksne med epilepsi, 2023
Dansk
pdf
Epilepsi og autisme, 2023
Dansk
pdf
Børn med ESES – information til fagfolk i kommuner 
Dansk

Kom i kontakt med Specialrådgivning om Epilepsi

Mandag-torsdag 8-15
Fredag 8-12

Telefon: 58 27 10 31
Email: soe@filadelfia.dk

Specialrådgivning

Seneste nyt

Se flere
Specialrådgivning om Epilepsis stand på Lægedage 2024
Mød os på Lægedage
Foto af unge mennesker
Podcast med unge stemmer
Se flere