Forsker
Allan Bayat
Akademiske kvalifikationer
Post doc. Allan Bayat er afdelingslæge på Afdeling for Epilepsigenetik og Personlig Medicin, Filadelfia samt tilknyttet Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk universitet og Institut for lægemiddel design og farmakologi, Københavns Universitet.
- Forsker ved BRIDGE Translational, Københavns Universitet i samarbejde med Rigshospitalet og Filadelfia.
Allan Bayats forskning
Forskningen fokuserer på (mono-) genetiske hjernebetingede lidelser, der begynder i barndommen, specifikt epilepsi, genetiske syndromer og årsager til udviklingshæmning med eller uden psykiatriske symptomer, såsom autisme og ADHD.
Det overordnede mål med forskningen er:
- Finde den genetiske årsag til ovennævnte lidelser hos patienter, fx ved hjælp af exom- eller genomsekventering
- Studere symptomer hos børn/voksne og finde sammenhænge mellem genetiske varianter og symptomer
- Studere hvordan disse genfejl fører til en sygdom ved hjælp af translationelle værktøjer såsom celle og dyremodeller
- Forbedre den medicinske behandling og muliggøre personlig medicin hos ovennævnte patienter
- Dele viden og forskningsresultater med patienter, familier, patientorganisationer, forskere og læger gennem fx sociale medier og konferencer.
Allan Bayats forskning sigter mod, at alle ovennævnte patienter en dag skal have en præcis genetisk diagnose og kunne tilbydes præcisionsbehandling. Traditionelt har medicinsk behandling af disse patienter været baseret på en klinisk vurdering, hvor man ikke tog hensyn til patientens genetiske profil. Takket være bedre metoder til genetisk udredning og en bedre forståelse for hvordan genfejl leder til ovennævnte hjerne-betinget lidelser, er det i dag i større grad muligt at tilbyde præcisionsbehandling. Disse omfatter behandlingsoptimering, genbrug af eksisterende lægemidler der er udviklet til andre formål, brug af små molekyler som fx kun har været gennem fase-1 studier eller anti-sense oligonukleotider og genterapi.
Forskningsfelt
- Påvise genetisk diagnose hos patienter med udviklingshæmning og/eller epilepsi
- Studere symptomer hos børn og voksne med samme sjældne genetiske varianter
- Studere sygdommenes naturhistorie
- Påvise fænotype-genotype korrelationer
- Studere sygdomsmekanismen ved hjælp af celle og/eller dyremodeller
- Identificere og tilbyde personlig medicin
- Designe og udføre ‘number-of-1’ studier med nye potentielle behandlinger
- Undersøge hvorvidt personlig medicinering ændrer naturhistorien.
