Spring navigationen over

diagnosticering af epilepsi hos børn

Vi har barnet i øjenhøjde

Vi har specialister til at tage sig af de godt 1.300 børn og unge, som årligt kommer på Epilepsihospitalet, Filadelfia.

Antal enestuer

18

Antal medarbejdere

45

Børn i Danmark med epilepsi

5.000

Børn på Filadelfia årligt

1.300

diagnosticering af epilepsi hos børn

Stor ekspertise i børn og unge med epilepsi

Som ny patient på Afdeling for Børn med Epilepsi kommer du til en forundersøgelse på Ambulatoriet.

Ved indlæggelse til diagnosticering møder du og dine forældre først kontaktsygeplejersken. På den første dag kommer lægen til jeres enestue og optager journal og laver en helbreds-undersøgelse. Blodprøver, observation, EEG og genetisk udredning kan indgå i diagnosticeringen. Forældres videooptagelser af anfald kan også bidrage.

diagnosticering af epilepsi hos børn

Praktiske oplysninger

Børn og unge indlægges til observation og diagnosticering af epilepsi i op til fem dage – vi anbefaler, at der altid er en forælder medindlagt. Der er stuegang hver dag. Afsnittet har lukket i weekenden. Der er fri besøgstid.

Pakkelisten

  • Medicin (øjendråber og cremer m.m.) i original emballage
  • Anfaldskalender og vaccinationskort
  • Toiletsager
  • Nattøj og sutter
  • Legetøj og bøger – gerne yndlingslegetøj fx dukker og bamser.
  • Tøj og sko til leg udenfor
  • Vi fører ét blemærke, hvorfor det kan være en god idé at medbringe barnet egne bleer.
  • Hvis barnet eller den unge er på specialkost, sondeernæring eller andet, er det en god idé selv at medbringe kost til de første døgn.
Børn leger på Filadelfias legeplads, der er specialdesignet for børn med epilepsi, 2022
Børn leger på Filadelfias legeplads, der er specialdesignet for børn med epilepsi, 2022

Mad

Hvis barnet eller den unge er på specialkost, sondeernæring eller andet, er det en god idé selv at medbringe kost til de første døgn. Vi kan skaffe det meste, men det kan tage et par dage, før end vi er på plads.

Vi tilbyder gratis mad til den indlagte forælder til alle måltider. For andre er der mulighed for at tilberede mad i vores forældrekøkken eller bestille mad mod betaling.

Overnatning for pårørende

Af hensyn til barnets tryghed anbefaler vi, at der altid er en forælder eller bedsteforælder med under indlæggelsen. 

Der er mulighed for overnatning for en ledsager på sengestuen eller gratis på patienthotellet. En ekstra pårørende kan også mod betaling bestille et værelse på vores patienthotel, Kurvej 8, Dianalund.

Undervisning i skolen

Filadelfias skole medvirker i diagnosticeringen af børn og unge med kognitive og psykosociale vanskeligheder i forbindelse med epilepsi, mens de er indlagte på hospitalet. Skolen er for elever i den undervisningspligtige alder og er med til at udrede ca. 90 elever årligt.

Der er klasser fra 0.-10. klasse.  Klasserne består gennemsnitligt af fire/fem elever. Det skaber en god og tryg stemning for eleverne. Udover den faste stab på skolen er der tilknyttet:

  • Læger
  • Neuropsykologer
  • Ergoterapeuter
  • Talepædagoger.

Undervisning for forældre

Vi tilbyder forældrene undervisning i forskellige emner.

Du er meget velkommen til at kontakte afdelingen, hvis du uden for indlæggelse ønsker at deltage i vores tilbud. Vi har gruppeundervisning i:

  • Mestring/tirsdag formiddag
  • Neuropædagogisk undervisning/ tirsdag eftermiddag hver 2. uge
  • Viden on epilepsi/onsdag formiddag
  • Patientvejleder/onsdag eftermiddag

Der er opslag om tid og sted i afdelingen.

Transport

Der er gode forbindelser til Filadelfia med offentlig transport.

Der er store parkeringspladser lige ved afdelingen. Du finder Clever elladestandere ved Laboratoriet Kolonivej 11, Dianalund.

I kan søge om transportgodtgørelse ved henvendelse til nærmeste kørselskontor i egen region. Kørselskontoret vurderer om I er berettiget til refusion af transportudgifter ved indlæggelse og udskrivning.

diagnosticering af epilepsi hos børn

Leg gør en stor forskel

Fælles aktiviteter under indlæggelsen er en del af vores tilbud. Her er der mulighed for at observere barnets psykomotoriske udvikling, udtrætning og samspil med andre børn. Ved aktiviteterne får børn og forældre øjnene op for, at der er andre i samme situation.

Aktiviteter indenfor

Vi tilbyder de fleste aftner aktiviteter mellem kl. 18.30-20 som skattejagt, bål eller film. Vi har gode faciliteter til aktiviteter indenfor fx:

  • Et kreativitetsrum til at klippe og male
  • En legestue med playstation
  • Et spillerum med bordtennis, air hockey og en stor boldbane.
Lille pige maler på og tegner på Epilepsihospitalet, Filadelfia
På børnenes ambulatorium på Epilepsihospitalet er der også mulighed for at bruge ventetid på at male og tegne.

Aktiviteter udenfor

Legepladsen inviterer til leg og træning på gynger, trampoliner, sandkasser og meget mere – også til patienter i kørestol. Vi har bålplads og store boldbaner. Legepladsen omkring Neuropædiatrisk Afdeling er et sted, hvor børn og unge glemmer tid og sted. Den er specialdesignet til børn og unge med epilepsi. Leg og fysisk aktivitet under indlæggelsen fremmer mestring oplevelsen på hospitalet. Husk overtøj til årstiden.

Foto af to piger, som løber på Epilepsihospitalets legeplads
Epilepsihospitalets legeplads er specialdesignet til børn og unge med epilepsi.

Hospitalsklovnene

Hospitalsklovene sætter smil på hverdagen på Epilepsihospitalet og fjerner for en stund fokus på sygdom.

Filadelfias hospitalsklovne gør dagene lettere for de mindste patienter.
Filadelfias hospitalsklovne gør dagene lettere for de mindste patienter.

Legeheltene

Legehelten fra Børneulykkesfonden sætter gang i leg ude og inde. Det sker hver onsdag kl. 13.

Foto af lille patient på Epilepsihospitalets legeplads i Dianalund
Lille patient på Epilepsihospitalets legeplads i Dianalund

diagnosticering af epilepsi hos børn

Børns udvikling og kognitive evner

Børnepsykologerne i Neuropsykologisk Afdeling har specialiseret viden om, hvordan epilepsi kan påvirke børns udvikling og kognitive evner. 

Vi tilbyder  børneneuropsykologiske udredninger med grundig kognitiv testning i kombination med skole- eller børnehaveobservation på Filadelfias skole. Udredningen giver et helhedsbillede af barnets indlæringsmæssige behov samt en pædagogisk vedledning.

Epilepsi kan være indgribende hos de små børn og påvirke udvikling og muligheder for at udfolde sig. Det er ofte i førskolealderen vigtigt at afdække graden af adfærdsmæssig og kognitiv påvirkning i forhold til overvejelser om barnets potentiale for udvikling og grad af behov for støtte ved skolestart – samt eventuel udsættelse. I de forløb udarbejder vi børneneuropsykologiske udredninger med tværfagligt tilsnit efter henvisning fra barnets behandlende læge på Afdeling for Børn med Epilepsi.

Afhængig af problematikken kan udredningen enten foregå ambulant eller under indlæggelse.

Kontakt Neuropædiatrisk Afdeling

Neuropædiatrisk Afdeling
Dr. Sells Vej 23
4293 Dianalund

Telefon: 5827 1101

Email: fil-boerneafd@filadelfia.dk

Børneambulatoriet
Email: fil-boerneamb@filadelfia.dk

Brug digital post ved personfølsomme oplysninger. Du finder os under kategorien: Region Sjælland -> Sygehuse -> Filadelfia -> Afdeling.

Diagnosticering af epilepsi hos børn

Seneste nyt

Se flere
Foto af unge mennesker
Podcast med unge stemmer
Se flere