Dine juridiske rettigheder

Fra du er fyldt 15 år, kan du selv få adgang til din journal på MinSP, minsundhedsplatform.dk eller hjemmesiden www.sundhed.dk, hvis du har MitID. Journaler kan være svære at forstå. Hvis du ønsker det, kan en læge eller en anden sundhedsperson hjælpe dig.

Sådan gør du på MinSP

• Log på med MitID i højre side
• Klik på ‘Aftaler og journalnotater’
• Vælg ‘Min side’ og vælg de sundhedsdata, du vil se. Eksempelvis journaler
• Bemærk, du kan også kommunikere med hospitalet her.

Sådan gør du på sundhed.dk

• Klik dig ind på www.sundhed.dk og log på med dit MitID
• Log på-knappen finder du i øverste højre hjørne på forsiden
• Vælg log på som borger.

I din journal står blandt andet

• hvad du fejler
• dit sygdomsforløb
• resultater af undersøgelser og behandlinger
• breve til og fra læger, hospitaler, kommune, andre myndigheder og din familie.

Hvem må se din journal?

Dine forældre har ikke adgang til din sundhed.dk, med mindre du har givet dem fuldmagt. Dine forældre har ikke adgang til din MinSP, og du kan ikke give fuldmagt til at de kan få adgang.

Du har normalt ret til at se eller få en kopi af alt, hvad der er skrevet i din journal.

Når du er 15 år og ældre, kan du fx få p-piller eller snakke om prævention, uden at dine forældre får det at vide. Også selvom I har samme læge.

Hvis du er under 18 år, vil dine forældre, eller den som har forældremyndigheden også have ret til aktindsigt – medmindre hensynet til dig vejer tungere.

Det er hospitalet, som bestemmer om dine forældre må se din journal. Det tager syv hverdage. Hvis de får afslag, kan de klage over det til Styrelsen for Patientklager.

Når du bliver udskrevet og efter ambulante besøg, får din egen læge automatisk et brev om behandlingen. Hvis du ikke ønsker det, skal du sige det til personalet.

Praktiserende læger, speciallæger, hospitalslæger og andre sundhedspersoner kan via e-journalen indhente de oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med en behandling af dig.

Hvis du ikke ønsker, at de skal kunne det, skal du sige det til personalet.

Medmindre du har givet tilladelse, er det alene sundhedspersonalet, der er involveret i undersøgelsen og behandlingen af dig, der har ret til at se din journal.

Du har ret til at blive grundigt informeret om din sygdom og behandling på en måde og i et sprog, som du forstår.

Du har blandt andet ret til information om:

• hvad du fejler
• hvilke behandlinger, der findes, og hvilken behandling, vi vil anbefale dig
• Hvad vi forventer af behandlingen
• mulige komplikationer og bivirkninger ved behandlingen.

Når du er under 15 år er det dine forældre, der kan godkende og give samtykke til, om en behandling skal sættes i gang eller fortsætte. Du skal også have information og tages med i beslutningen.

Fra du fylder 15 år er det dig, der kan godkende og give samtykke til, om en undersøgelse eller behandling skal sættes i gang eller fortsætte. Hvis lægen ændrer behandlingen, skal du have information, og du skal igen give samtykke.

Når du er 15 år og ældre, kan du fx få p-piller eller snakke om prævention, uden at dine forældre får det at vide – også selvom I har samme læge.

Indtil du fylder 18 år, skal dine forældre som hovedregel også tages med i beslutningen.

Hvis lægen vurderer, at du ikke selv kan træffe beslutning om behandlingen, er det dine forældre – eller den/de der har forældremyndigheden, som skal give samtykke på dine vegne – selvom du er over 15 år.

I livstruende situationer, hvor du ikke kan give samtykke, kan lægen give dig akut behandling uden at spørge først.

Du har ret til privatliv. Loven siger dog, at læger og sygeplejersker ikke har tavshedspligt i forhold til dine forældre, men de holder deres tavshedspligt i forhold til andre andre.

Når du er 15 år og ældre, kan du fx få p-piller eller snakke om prævention, uden at dine forældre får det at vide. Også selvom I har samme læge.

Hvis du er under 18 år kan du aftale med lægen/sygeplejersken, at nogle oplysninger kan blive fortrolige mellem jer fx emner, der kan give konflikter med dine forældre, seksualitet og prævention.

Spørg lægen/sygeplejersken, hvilke oplysninger de kan holde fortrolige, hvis du er i tvivl. Det er ofte en god idé at få hjælp til at tale med dine forældre eller andre voksne om de svære ting, fx hvis du er ked af det. På den måde kan de voksne hjælpe dig bedst muligt.

Hvis lægen/sygeplejersken vurderer, at det er nødvendigt, må de ikke holde det, I har talt om hemmeligt, men skal fortælle det videre til de sociale myndigheder. Det kan fx være, hvis du har brug for hjælp eller har været udsat for vold eller seksuelle overgreb.

Hvis du er over 18 år, har læger og andre sundhedspersoner tavshedspligt. Det betyder, at læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner kun må give oplysninger om dit helbred, din behandling og andre personlige ting videre, hvis du giver lov/samtykke.

Det er ofte en god idé at få hjælp til at tale med dine forældre eller andre voksne om de svære ting. På den måde kan de voksne hjælpe dig bedst muligt, fx hvis du er ked af det.

Når du bliver udskrevet og efter ambulante besøg, får din egen læge automatisk et brev om behandlingen. Hvis du ikke ønsker, at hospitalet sender sådan et brev, skal du sige det til personalet.

Praktiserende læger, speciallæger, hospitalslæger og andre sundhedspersoner, kan via e-journalen indhente de oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med en aktuel behandling af dig. Hvis du ikke ønsker det, skal du sige det til personalet.

Medmindre du har givet tilladelse til det, er der ikke andre end de sundhedspersoner, der er involveret i undersøgelsen og behandlingen af dig, der har ret til at se din journal.

Du bestemmer selv, hvem personalet må udtale sig til, og hvor de må oplyse om din indlæggelse og sygdom. Du kan altid ombestemme dig.

H

• Aktindsigt – se oplysninger om dig selv
• Fortroligt – så hemmeligt eller privat, at kun få personer må få det at vide
• Fuldmagt – giver en anden lov til at handle på ens vegne
• Personale – eksempelvis læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter og andre der arbejder på hospitalet
• Prævention – beskyttelse mod graviditet fx p-piller og/eller sexsygdomme fx kondom
• Pårørende – din familie, kæreste og tætte venner
• Samtykke – godkende, at give lov til
• Sociale myndigheder – kommune og stat, fx din sagsbehandler
• Sundhedspersonale – eksempelvis læger, sygeplejersker, psyykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter og andre, der arbejder på hospitalet.

Aktindsigt og ret til at se hvilke data, der er registreret om dig

Alle, der er fyldt 15 år, kan få aktindsigt i deres journal. Du skal have svar på din henvendelse om aktindsigt inden for syv dage fra din anmodning er modtaget. 

Som patient kan du, som udgangspunkt, frit vælge mellem alle offentlige hospitaler, (herunder Epilepsihospitalet Filadelfia) i hele landet, når du skal udredes og behandles. Rettigheden hedder frit sygehusvalg.

Epilepsihospitalet er omfattet af bestemmelserne om frit sygehusvalg. Undersøgelse og behandling på Epilepsihospitalet kan finde sted efter lægelig henvisning fra neurologisk afdeling, børneafdeling, privat praktiserende speciallæge i neurologi eller pædiatri. Endvidere har alment praktiserende læger fri henvisningsret til Epilepsihospitalet.

Som patient har du ret til at få undersøgt, hvad du fejler (at blive udredt) inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt.

Hospitalets medarbejdere har tavshedspligt – selv overfor dine nærmeste pårørende. Det er dig, der afgør om og til hvem, medarbejderne må udtale sig. Hvis du mister evnen til at varetage dine egne interesser, kan medarbejderne samarbejde med dine pårørende eller værge.
Ved udskrivelse og ambulante besøg får egen læge information om behandlingen. Ønsker du ikke dette, skal du oplyse os herom. I alle andre tilfælde kræver det skriftligt samtykke fra dig, hvis helbredsoplysninger gives videre til andre formål end til behandling. 

Offentlige myndigheder kan dog i en række situationer få oplysninger om dig fra hospitalet uden dit samtykke.

Hvis din hjemregion eller det sygehus, du er henvist, til ikke kan tilbyde dig behandling inden for de frister, der gælder, kan du i nogle tilfælde vælge at komme til Epilepsihospitalet, Filadelfia for at blive behandlet. Rettigheden hedder udvidet frit sygehusvalg. Det kan omfatte ambulant behandling på Epilepsiafsnit for Børn, Epilepsiafsnit for Voksne eller ved neurofysiologiske undersøgelser på Neurofysiologisk klinik