Spring navigationen over

EGEBo

Tæt på det hele

På Det sociale Døgntilbud Egebo bor 18 voksne med epilepsi, erhvervet hjerneskade og komplekse udfordringer. Vi arbejder tæt sammen med pårørende.

Antal beboere

18

Antal medarbejdere

71

Antal fagligheder

6

§

107

§

108

Det synes vi

”Jeg kan godt lide at bo her på Egebo. Jeg har været mange steder, men det her er det bedste sted. Det er tæt på torvet, hvor jeg kan gå på cafe. Jeg er glad for dem, jeg er sammen med, de er mine venner. At gå på værksted gør mig glad. Jeg vil bo her resten af mit liv.”
 

Ole Espersen, borger

“Jeg er glad for, at Lars bor på Egebo, da der altid er personale i huset og personalet har stort kendskab til epilepsi.”

Svend Hansen, pårørende

”Der er et godt arbejdsmiljø, der er plads til forskelligheder, og vi trækker i samme retning. Der er fokus på det faglige og mulighed for udvikling.”
 

”Jeg er glad for at være på Egebo grundet de borger, der er her. De giver mig en masse igen. Der er mulighed for faglig udvikling. Jeg er også glad for mine kollager og det samarbejde vi har. Vi har stor medindflydelse på vores hverdag”
 

Julie Hansen, sygeplejerske og Marie Moseley, pædagog

Egebo

Få viden og tryghed

Man kan have mange bekymringer og spørgsmål, hvis man har en pårørende med epilepsi – som flytter ind på Filadelfias døgntilbud. Vi har samlet nogle af dem her.

Hvad sker der ved et epileptisk anfald?

Vores medarbejdere er uddannet inden for epilepsi og ved nøjagtig, hvad de skal gøre, hvis en borger får et epileptisk anfald. Ingen er alene, vi er der altid. Vi kan bryde anfald og være i daglig kontakt med Egebos huslæge fra Epilepsihospitalet, Filadelfia. Der er også altid en medicinansvarlig i huset, og vi har mulighed for at få direkte hjælp til det akutte fra vagthavende epilepsilæge på Epilepsihospitalet, Filadelfia. Det skaber tryghed, at vi kan sætte hurtigt ind, hvis der er et epileptisk anfald eller ændringer i anfaldene.

Hvilke aktiviteter er der?

Vi deltager i mange aktiviteter året rundt. Medarbejderne er særlig uddannet indenfor epilepsi, hvilket giver tryghed og mulighed for, at vi kan deltage i fx den årlige Sjællands Festival. Vi har beredskabet med. Vores faglige kompetente medarbejdere kan give 1. hjælp, anfaldbrydende hjælp – og vi er helt tiden tæt på.

Vores fagligt stærke medarbejdere tør mere, fordi vi har forstand på epilepsi.

Der sker også meget på Filadelfia. I 2023 gav Malte Ebert koncert, Cirkus Baldoni optrådte og der var fælles bankospil.

Venner og fællesskaber

Som borger på Det sociale Døgntilbud Egebo får du gode venskaber med de andre borgere på botilbuddet samt brugere af dagtilbuddet Rehabililitering og Udviklingscentret – nogle bor på andre botilbud i lokalområdet. Vi er opmærksomme på ensomhed og inddrager alle i fællesskabet. Lokalområdet er venligt – her er der nogle at hilse på.

Fast kontaktperson

Alle borgere får en eller flere faste kontaktpersoner. De danner sammen med andre kollegaer et fast team, som har en stærk faglighed og arbejder tværfagligt. Teamet hjælper med praktiske, personlige og sociale opgaver. De giver også pædagogisk og sygeplejefaglig støtte og hjælp. Der er et tæt samarbejde med pårørende.

Vores tilsynsrapporter

Det sociale Døgntilbud Egebo er godkendt af Socialtilsyn Øst og er registreret og underlagt det risikobaserede tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Fil
pdf
Rapport fra Styrelsen fra Patientsikkerhed, 2024
pdf
Egebos tilsynsrapport juli 2024
pdf
Egebos tilsynsrapport, april 2024
pdf
Egebos tilsynsrapport 2023

Kom i kontakt med Egebo

Det sociale døgntilbud Egebo
Kirkevej 10
4293 Dianalund

Telefon: 5827 1290
Sikker post: egebo-sikker@filadelfia.dk

Egebo

Seneste nyt

Alle De unge Epilepsi Forskere Hjerneskade Laboratoriet Nyheder
Se flere
Graf over reducerede antal kontakter med sundhedsvæsenet
Webinar for forældre om Dravet
Specialrådgivning om Epilepsis stand på Lægedage 2024
Mød os på Lægedage
Lederne Simone Dalby og Meryam Mamadi fra Filadelfias sociale tilbud er på messe.
Stor interesse for tilbud til unge
En perle i forskningen
Filadelfia modtager 2.2 mio. kr. til forskning
Laura og Lærke trives på botilbud for unge
Foto af diakonerne Laurits Petersen og Bjarne Enemark til 60 års jubilæum på Filadelfia
Laurits og Bjarne har 60-års jubilæum som diakoner
Forskere og fagfolk til epilepsikongres i Rom, 2024
Filadelfias forskere i Rom til kongres
Filadelfias patienthotel i Dianalund
Videoovervågning på Filadelfia
Foto af stor lagkage til 100-års jubilæum for Diakonforbundet Filadelfia, 2024
100 år med Diakonforbundet Filadelfia
Se flere